Børneattester.

Bukkerup Gymnastikforening indhenter børneattester hvert år ved sæson start. 

Lovgivningen kræver at foreninger indhenter børneattester ved ny ansættelser af instruktører og andre med leder ansvar overfor børn og unge under 15 år.
Pr. 1. juni 2012 er reglerne skærpet til også at omfatte personer, der via deres arbejdsopgaver færdes fast på steder, hvor der er børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børnene.

Overgreb mod børn vækker afsky og rokker samtidig ved tilliden til det sted, hvor overgrebet er sket. Tillid er en hjørnesten i idræts livet, og den skal foreningerne bibeholde.

Et barn skal have tillid til sine trænere, instruktører og ledere, og forældre må ikke tvivle på sikkerheden, men skal trygt sende deres børn hen i idræts foreningerne.